Stoppede tyveri - må selv i retten

En mand affyrede skud med signalpistol og fik stoppet tyveri. Nu skal han selv i retten. Foto: Hjemmeværnet

En 27-årig mand affyrede i februar flere skud med signalpistol for at stoppe to unge mænd i færd med at stjæle ølkasser fra et supermarkede på Hammerum Hovedgade, skriver AOH.dk.

Han fik ringet til politiet, som fik pågrebet tyvene. Der var løst krudt i signalpistolen og den 27-årige afleverede våbnet og våbentilladelsen til politiet efter episoden.

Nu skal herningenseren selv i retten ligesom de to pågrebede unge mænd på 19 og 20 år. De vil begge blive tiltalt for tyveri, skriver AOH.dk.