Statsforvaltning rejser ikke sag mod Skive Kommune

Statsforvaltning rejser ikke sag mod Skive Kommune

Skive Kommune har ikke foretaget noget ulovligt i forbindelse med de fejlslagne udviklingsprojekter. (Arkivfoto)

Statsforvaltningen har ikke fundet anledning til at rejse en tilsynssag mod Skive Kommune i forbindelse med de omstridte udviklingsprojekter.

I et brev til Skive Kommune skriver Statsforvaltningen blandt andet at: "Statsforvaltningen kun rejser en sag, hvis der foreligger oplysninger, der giver os grundlag for at antage, at kommenen har overtrådt den lovgivning, som vi påser overholdelsen af".

Skive Kommune står til at miste flere millioner i forbindelse med de skandaleramte borgerdrevne udviklingsprojekter under afdelingen for udvikling og strategisk planlægning.

Et flertal i byrådet har tidligere afvist at få en uvildig instans til at undesøge om kommunen har overholdt loven i forbindelse med projekterne. En beslutning som efterfølgende blev lavet om.

I en pressemeddelelse i dag skriver borgmester Peder Christian Kirkegaard, at han er glad for at Statsforvaltningen har valgt at behandle sagen og noterer med meget stor tilfredshed, at den øverste tilsynsmyndighed med kommunerne, Statsforvaltningen har meddelt, at de ikke rejser en tilsynssag imod Skive Kommune.

Hør mere om udviklingsprojekterne her i et indslag fra den 2. marts 2015:

05:05 Luk video