Søren Gade ved mindehøjtidelighed: - Krig er modbydeligt

Flere steder i landsdelen blev 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning markeret. I Thyborøn talte Søren Gade.

- Det er vigtigt at mindes og fejre historien, fordi man kan jo ikke lære af historien, hvis man ikke kender historien, mener Søren Gade, medlem af Folketinget for Venstre.
- Det er vigtigt at mindes og fejre historien, fordi man kan jo ikke lære af historien, hvis man ikke kender historien, mener Søren Gade, medlem af Folketinget for Venstre.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

I dag er det 100 år siden, at 1. Verdenskrig blev afsluttet.

En krig der kostede omkring 15 millioner menneskeliv. Selvom langt de færreste af dem var danskere, så blev de alle mindet i dag i Thyborøn.

Her var omkring 100 mødt op for at mindes og markere 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning.

En tidligere forsvarsminister stod for dagens tale, og her var pointen helt klar:

- Det er vigtigt at mindes og fejre historien, fordi man kan jo ikke lære af historien, hvis man ikke kender historien, mener Søren Gade, medlem af Folketinget for Venstre.

100 var mødt frem til mindehøjtideligheden.
100 var mødt frem til mindehøjtideligheden.
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

Betalte den allerhøjeste pris

I talen sagde han blandt andet:

- Det er jo én måde at holde respekten i live overfor dem, der betalte den allerhøjeste pris, og det var med deres liv.

Det med at huske tilbage på historien, var dagens gæster enige om, er vigtigt.

- Jeg synes aldrig man må glemme det, lyder det fra Jørn Lund Jensen fra Ulfborg.

Jørn Lund Jensen fra Ulfborg
Jørn Lund Jensen fra Ulfborg
Foto: Frederik Helms, TV MIDTVEST

Han var meget bevæget over dagens mindehøjtidelighed.

- Det er rørende - det er det altså godt nok. Det kan ikke være flottere, påpeger han.

Historien må ikke gentage sig

Efter Søren Gades tale blev der lagt en mindekrans til ære for de faldne i krigen. Og herefter var der fællessang blandt de fremmødte.

Til sidst kom dagens taler med et budskab til de kommende generationer:

- Krig er modbydeligt, og krig er der ikke noget pænt at sige om, så vær nu opmærksom på de tendenser, der kan føre til krig, død og ødelæggelse, og lad os sikre os, at historien ikke gentager sig, lød det fra Søren Gade.

Verdenskrigens afslutning er blevet markeret flere steder i landsdelen. I Viborg var der korsang ved domkirken, og i Lemvig var der foredrag på gymnasiet.

1:23
Se tv-indslag fra mindehøjtideligheden.