Sneen har ramt landsdelen

Området omkring Thisted og Nykøbing er hårdt ramt af sne. Flere steder ligger der 30 centimeter.

Vinteren har ramt landsdelen med sne og kulde. Især den nordlige del af vores landsdel har i det sidste døgn mærket vinterens hårde hånd.

Falck i Nordjylland har det sidste døgn trukket 15 bilister fri af sneen, mens Falck i Midtjylland har trukket ti biler fri.

Blæsten betyder problemer

Men det kan blive meget værre. Lige nu blæser det ikke så meget, men hvis det kommer til at blæse, så betyder det også problemer på vejene. Politiet i Thisted forudser allerede nu, at der kan blive brug for militærets pansrede mandskabsvogne hen over weekenden, hvor det skulle begynde at blæse.

Forskånet for ulykker

Politiet holder hele tiden øje med situationen, men indtil videre har der ikke været de store problemer. Kun enkelte færdselsuheld er det blevet til, men ingen med personskade.

 

Se vejrudsigten for Midt- og Vestjylland de kommende dage her:

http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/regionaludsigten/mvestjylland.htm

 

Se glatførevarsler og live-billeder fra vejene her:

http://www.vintertrafik.dk/

 

Hør her vores reporter Sofie Kruhøffer rapportere direkte fra Nørre Vorupør: