Små fly-forsinkelser i Karup

Flere andre lufthavne aflyser flyafgange, men Karup Lufthavn har indtil videre kun små forsinkelser på 10-15 min på grund af sneen.

Mens flere flyafgange fra København er ramt af snevejret, klarer Karup Lufthavn sig indtil videre igennem med forsinkelser på 10-15 minutter.

Men det kan ikke udelukkes, at også flyafgange fra Karup må aflyses i løbet af dagen.

- Hvis, der bliver for store forsinkelser på flyafgange fra København, så kan der blive aflyst fly for at få det hele til at hænge sammen, siger lufthavnschef Erik Jacobsen.

Karup Lufthavn har fra den 8. december og frem til i dag i alt aflyst otte dobbeltafgange.