Skjern tabte igen

Mors-Thy Håndbold vandt 27-23 over Skjern Håndbold, der nu ikke har vundet i de seneste fire kampe.

271214_Skjern.jpg

Nederlag mod Team Tvis Holstebro. Nederlag mod Aalborg Håndbold. Uafgjort mod Odder Håndbold. Nederlag mod Mors-Thy Håndbold.

Tabellen lyver aldring - og sladrer om, at det lige nu slet ikke kører for Skjern Håndbold.

I lørdagens kamp på udebane mod Mors-Thy gik det ellers i begyndelsen som planlagt, da gæsterne efter 15 minutters spil var foran 4-7. Men så kom hjemmeholdet i en periode i overtal; det stækkede Skjern, og Mors-Thy var efter 26 minutters spil foran 10-9 - og førte ved pausen 13-11.

Efter pausen stod der Mors-Thy på det meste. Hjemmeholdet scorede 2. halvleg fire første mål inden Skjern overhovedet kom i gang. Efter bare 35 minutters spil var stillingen 17-12. Skjern måtte i resten af opgøret bruge store kræfter på at komme tilbage i kampen - men kom aldrig tættere på end minus to.

Mors-Thy Håndbold vandt overraskende, men fortjent, 27-23 over Skjern Håndbold foran 1886 tilskuere i Nykøbing.

1:47
Mors-Thy Håndbold tog lørdag imod Skjern Håndbold i en kamo, hvor især gæsterne havde brug for en sejr.