Skib stødt på grund - Cold Hawaii i fare

En fiskekutter er i løbet af natten stødt på grund i Klitmøller, lige hvor World Cup'en Cold Hawaii skal afholdes denne uge.

- Det svarer til, at der ligger en fiskekutter midt i Parken under en landskamp. Sådan beskriver presseansvarlig Ole Wejse Svarrer situationen i Klitmøller mandag morgen.

I løbet af natten er en fiskekutter stødt på grund tæt på stranden, og placeringen kunne ikke være mindre heldig.

- Den ligger lige der, hvor deltagerne allerhelst vil surfe. Bølgerne bryder på en helt specielt måde, lige der hvor fiskekutteren er gået på grund, siger Ole Wejse Svarrer.

Arrangørerne af Cold Hawaii ved endnu ikke, hvordan fiskekutteren er endt på grund, eller hvornår den bliver fjernet. Ifølge planen går World Cup'en igang klokken 13:00.

Se flere billeder af den strandede kutter her: