Sidste voldsmand sigtet i Herning

Arkivfoto

Sidste voldsmand sigtet i Herning

Den tredje og sidste voldsmand, som sidste uge tæskede en FCK-tilhænger, er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Politiet anholdt torsdag den sidste af i alt tre hooligans fra Herning, og han blev fredag fremstillet i grundlovsforhør.  De tre slagsbrødre havde natten til fredag i sidste uge lokket en 22-årig FCK-tilhænger i et baghold og sparket og tæsket ham, efter at kampen mellem FC Midtjylland og FCK var færdig.
Siden da har politiet ledt efter de tre – to af dem er allerede blevet sigtet og varetægtsfængslet, men nu er den sidste mand altså også bag tremmer.

- Den 24-årige er varetægtsfængslet frem til den 1. april, men han har kæret kendelsen til landsretten, siger Bent Smedegaard, Politikommissær, Herning Politi.

De tre mænd er henholdsvis 24, 24 og 22 år og alle fra Herning.