Royalt besøg var god forretning

Regentparrets besøg i Thyborøn i september var i følge Lemvig Kommunen en god forretning.

Dronningen_Thyboroen.jpg

Et af årets højdepunkter i Lemvig Kommune fandt sted den 1. september 2014, da Regentparret med Kongeskibet Dannebrog besøgte Thyborøn i forbindelse med havnens 100 års jubilæum. Ifølge kommunen blev besøget en god forretning.

I Thyborøn oplevede Regentparret blandt andet hvordan topmoderne fiskeri udføres - og hvordan virksomheder i Thyborøn er blandt verdens førende inden for leverancer af teknologi og udstyr til fiskeri i hele verden.

Medieomtale til en værdi af 700.000 kroner

Lemvig Kommune har nu gjort udgifterne fra besøget op og de beløber sig til cirka 300.000 kroner - lidt under budget.

Men samtidig vurderer kommunen, at indtægterne i form af medieomtale af begivenheden og de besøgte virksomheder, i beløb samlet løb op i mindst 700.000 kroner.

- Det er uden sammenligning det arrangement i 2014, der har trukket flest journalister til vores område. Vi fik den gode historie om egnen ud over rampen,  udtaler kommunikationschef Kristian Hansen fra Lemvig Kommune.

Journalister fra hele landet

42 journalister var akkrediteret til begivenheden, der gav omtale i så forskellige medier som BT, Danmarks Radio, Tv2, Berlingske, JydskeVestkysten og Fiskeri Tidende. Og så selvfølgelig i TV MIDTVEST.

- Vi kan glæde os over, at vores lokale virksomheder fik vist omverdenen, hvad de kan, siger kommunikationschefen.