Rohde: 286 statslige arbejdspladser til Viborg

Venstres Medlem af Europa-Parlamentet og Viborgs viceborgmester, Jens Rohde, skriver på Facebook, at Viborg Kommune får 286 statslige arbejdspladser.

jensrohdeweb.jpg

Venstres Medlem af Europa-Parlamentet og Viborgs viceborgmester, Jens Rohde, har allerede før dagens offentliggørelsen af regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser meldt ud på Facebook, at Viborg Kommuner bliver forgyldt med 286 nyaf slagsen.

- 286 nye arbejdspladser til Viborg med et nyt statsligt klageorgan og 10 Nye arbejdspladser til Karup med I forbindelse med DMI. En dejlig dag for Viborg kommune, skriver Rohde på sin Facebook-væg.

Men Venstres landdistriktsordfører, Thomas Danielsen, vil ikke afsløre detaljerne i regeringens udspil.

- Jeg har ingen kommentarer til Jens Rohdes udmelding. Jeg synes, vi skal lade statsministeren og de andre ministre melde ud, inden vi kommenterer yderligere, lyder det fra Venstres landdistriktsordfører, Thomas Danielsen fra Holstebro.

TV 2 erfarer, at regeringen ved middagstid vil offentliggøre, at der udflyttes 4000 statslige arbejdspladser til i alt 38 byer i hele landet.

Jens Rohde Facebook_0.JPG