Ringkøbing-Skjern om nye elmaster: Grav ledningerne ned

Der skal nye højspændingsledninger op. De kommer til at gå gennem Ringkøbing-Skjern Kommune. Og det er kommunen ikke vild med.

Foto: Torben Christensen / Ritzau Scanpix

I et nyt udspil ligger miljø- og fødevareministeriet op til, at nye elmaster og ledninger skal skære sig ned gennem Ringkøbing-Skjern Kommune. Det bekymrer kommunen, der i et høringssvar vil kæmpe for at undgå generne ved de store elmaster.

Læs også Upopulære, store el-master på vej til landsdelen

- De sårbare, naturmæssigt flotte områder bliver belastet af det her, siger John G. Christensen (S), der er formand for kommunens teknik- og miljøudvalg.

De luftbårne ledninger skal transportere overskudsstrøm til Tyskland fra Idomlund. I alt 95 km i luften. Masterne vil være 35 meter i både højde og bredde.

- Det, vi er optaget af, er at få så meget af den fremføring med ledninger gravet i jorden, uddyber formanden.

Energinet: Forsøger at minimere generne

I dag bliver strømmen ledet væk med luftledninger og højspændingsmaster fra Idomlund vest for Holstebro til Karlsgårde nordøst for Varde, men nu foreslår Miljøstyrelsen altså at erstatte den med en ny linje, der kan flytte over dobbelt så meget strøm.

- Det her store anlæg kommer til at fylde, og der er nogen, der kommer i klemme, og nogen, som får det tæt på. Men vi vil gøre hvad som helst - næsten - for at minimere generne, fortæller projektleder Christian Jensen fra Energinet.

Ti år gammel plan ændret

I 2008 besluttede den daværende regering at grave ledningerne ned. Siden da har skiftende regeringer undersøgt muligheden for spare penge på at ændre den ti år gamle plan. Det blev den i 2016.

- Der er en ekstra regning på otte milliarder kroner, hvis man valgte at nedgrave de her store ledninger fremadrettet. Den regning vil regeringen og heldigvis også et bredt flertal i Folketinget ikke sende videre til forbrugerne, siger Lars Christian Lilleholt (V), som er energi-, forsynings- og klimaminister.

Til det udtaler John G. Christensen:

- Jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal have masterne op, hvis der har været mulighed for at få det hele i jorden.

Den 18. april afholder Energinet det første borgermøde i Videbæk, hvor folk kan komme med forslag og input til projektet. Læs mere om det her.

03:01

I et nyt udspil ligger Miljø- og fødevarministeriet op til, at en nye elmaster og ledninger skal skære sig ned gennem Ringkøbing Skjern Kommune. Det bekymrer kommunen, der i et høringssvar vil kæmpe for at undgå generne ved de store elmaster.

Luk video

Læs også Højspænding: Kabler lægges i jorden