Rikke Møller sætter årets bedste tid i verden

Rikke Møller sætter årets bedste tid i verden

Herning-svømmeren satte mandag aften årets hurtigste tid I verden på 200 bryst.

Den danske svømmer Rikke Møller Pedersen satte mandag årets bedste tid i verden i 200-meter bryst, da hun vandt finalen ved Danish Open i København.

Den 26-årige dansker sejrede på favoritdistancen i tiden 2.21,60 minutter på Bellahøj Svømmestadion.

Japaneren Kanako Watanabe satte i februar den hidtil bedste tid i verden i år, da hun svømmede i tiden 2.23,03 minutter i Sydney.

Et stykke fra hendes egen verdensrekord

Rikke Møller Pedersen er verdensrekordholder i 200-meter bryst. Hun satte rekorden, der lyder på 2.19,11 minutter, i semifinalen ved VM i Barcelona i 2013.

Herning-svømmeren vandt siden sølv ved VM.