Retssag om dobbelt drabsforsøg

Tirsdag og onsdag er den 17-årige, der i 2014 overfaldt en 14-årig pige, for en dommer i Herning.

Retten,_Herning, indgang.jpg

Tilhørerpladserne var fyldte i retssalen i Herning i dag. Det skyldes at sagen om dobbelt drabsforsøg fra Sdr. Felding tirsdag og onsdag er for retten.

I juni 2014 overfaldt en 17-årig ung mand fra byen en 14-årig pige, der var ude at løbe. Han tog kvælertag på hende til hun mistede bevidstheden.

En 56-årig mand kom forbi og ville ringe efter hjælp men også han blev overfaldet af den 17-årig, som forsøgte at skære halsen over på ham med en hobbykniv.

Den 17-årige erkender sig skyldig i drabsforsøg på pigen, men ikke på den 56-årige motorcyklist. Her mener han kun, det var angreb af farlig karakter.

"En stemme sagde, jeg skulle kvæle hende

Den 17-årige forklarede i retten i Herning i dag, at han har hørt stemmer siden han var 12 år, og da han var 15 år, hørte han første gang stemmer, der sagde, han skulle gøre skade på andre.

- En stemme siger til mig, at jeg skal kvæle hende. Hun skal dø. Der er nogle, der overtager min krop, og jeg kan ikke kontrollere den, fortæller den 17-årige i retten.

Den nu 15-årige pige var også til stede i retten i dag. Hun forklarer:

- Jeg forstod ikke, hvad det var, han ville. Det føltes som om, når man svømmer, og man har dykket for længe - og ikke kan få luft. Først lod jeg som om, jeg var bevidstløs. Kort tid efter blev jeg rigtig bevidstløs, fortæller den 15-årige pige i Retten i Herning i dag.

Se det tidligere indslag om drabsforsøget