Rekord i vanrøgt

Midt- og vestjyske landmænd har rekord i vanrøgt af dyr.

050609_16voVanroegt.jpg

Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at hver tredje anmeldelse om vanrøgt kommer fra Region Midtjylland. 137 landmænd i regionen fik i 2007 en bøde eller dom for at vanrøgte deres dyr. Det skriver DR P4 Midt & Vest.

Nu vil Fødevarestyrelsen de mange sager til livs. Projektleder Louise Holm fortæller, at de mennesker der er i daglig kontakt med landmændene skal involveres i et projekt. Med andre ord opfordres dyrlæger, postbudde, naboer og familiemedlemmer til at hjælpe, inden det går galt.