Rækker Mølle Bryghus solgt

Rækker Mølle Bryghus var fredag formiddag på auktion i retten i Herning. De nye ejere er Nykredit.

Der var mødt mange op til tvangsauktionen af Rækker Mølle Bryghus i retssal 4 i Herning i dag. Det første bud kom fra en mand fra Videbæk, der bød 2 millioner kroner. Men hans bud blev hurtigt overgået af Nykredit, der bød 5,2 millioner kroner, og dermed også købte konkursboet. Nykredit har haft 12,2 millioner kroner til gode og skal også betale 600.000 kroner for ejendommens drift gennem konkursen. Nykredit vil forsøge at sælge bryghuset til en pris på omkring 6 millioner kroner.

Mange redningsforsøg

Rækker Mølle Bryghus gik konkurs i februar 2008. Siden er der gjort mange forsøg på at sælge bygninger og inventar - men uden held. Rækker Mølle Bryghus blev i 2007 renoveret for 20 millioner kroner - og den høje pris var grunden til at bryghuset ikke kunne løbe rundt. Bryghuset var længe til salg for 5,8 millioner kroner, men ingen bed på og i dag var bryghuset altså under hammeren.

Læs også:

Nye bryghusejere: Der skal være bryghus igen