Radikale vil øremærke millioner til Nationalpark Skjern Å

Radikale vil have fem millioner kroner afsat til Nationalpark Skjern Å på finansloven.

Skjern Aa.jpg

Radikale Venstre er nu klar med 5 mio. kr. i deres finanslovsudspil til at realisere Nationalpark Skjern Å. 

I 2012 blev projektet skrinlagt i 11. time, da partierne i Folketinget ikke kunne nå til enighed om afgrænsningen for nationalparken.

Men i foråret 2016 valgte byrådet i Ringkøbing-Skjern. Kommune at give projektet endnu et forsøg. Og nu er der hjælp at hente fra De Radikale. 

- Det er en fejl at den nationalpark blev aflyst, men et flertal i byrådet vil prøve igen og der er nye tanker i spil om afgrænsning, så vi skal prøve igen. Vi klar til at afsætte penge,  siger Andreas Steenberg, Radikale Venstre. 

Andreas Steenberg fra Radikale Venstre, ser store muligheder for naturturisme i den vestjyske kystturisme. 

- Skjern Å er et unikt stykke natur og fortjener titlen af nationalpark. Vi ser i Thy, hvordan der er blomstret job og turisme op, fordi man får brand som nationalpark. Det skal vi have i Vestjylland også,  siger Andreas Steenberg, der er Radikale Venstres vestjyske folketingsmedlem.