Punktum i jobcentersag

Statsforvaltningen Midtjylland skriver til Struer Kommune, at den ikke finder anledning til at foretage sig mere i "begravelsessagen".

091026_Jobcenter_Bin.02.n001.jpg

- Statsforvaltningen har således ikke anledning til at foretage sig videre i sagen.

Med disse ord har kontorchef i Statsforvaltningen Midtjylland, Martin Basse, sat et punktum i den såkaldte "begravelsessag".

Jobcenter Struer ville ikke godtage forklaringen om, at en ledig skulle til sin mors begravelse som undskyldning for at flytte et informationsmøde. 

Efter meget virak i medierne gik Statsforvaltningen ind i sagen, og bad Struer Kommune om en redegørelse for at finde ud af, om kommunen har brudt lovgivningen, det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Men det har Statsforvaltningen ikke fundet grundlag for, og har altså sat et punktum i sagen.