Problemulve må skydes: Sådan defineres de

Hvis en ulv opfylder nogle kriterier, kan den betragtes som en problemulv. Herefter må den gerne skydes.

Ulv viser tænder
Foto: Valery Hache / Scanpix

Ulvene dukker jævnligt op i Midt- og Vestjylland, men meningerne om dyret er delte. Nogen mener, at ulven skal have lov at være i landet, mens andre hurtigst muligt vil skyde landets forholdsvis nye indbygger.

Og faktisk er det tilladt at skyde ulven i Danmark, hvis den enkelte ulv bliver karakteriseret som en såkaldt problemulv.

EU’s habitatdirektiv indeholder ellers et forbud mod bevidst drab af ulven, men under særlige betingelser kan Miljøstyrelsen give dispensation til at skyde ulven.

En ulv kan betragtes som en problemulv, hvis den opfylder et eller flere af følgende kriterier.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Ifølge Miljøstyrelsen betyder gentagne gange i dette tilfælde, at der skal have været mere end to episoder på seks måneder, hvor det er sandsynligt, at det er samme ulv, der har været på spil.

Det kan sandsynliggøres ved hjælp af fotos, DNA-spor eller tilfælde inden for et geografisk afgrænset område.

Hvem må skyde ulven?

Det er ikke nok, at man selv mener, at man kender til en problemulv. Først skal der indhentes tilladelse hos Miljøstyrelsen, hvilket både private og myndigheder kan gøre.

En tilladelse er dog ikke ensbetydende med, at man selv får lov at gå på jagt efter ulven. I flere tilfælde er det nemlig Naturstyrelsen eller politiet, der skal tage sig af ulven.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Derudover er det vigtigt at understrege, at en tilladelse betyder, at man kun må skyde én ulv.

3:58
Den 22. januar var miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til borgermøde om ulven.