Pilot frikendt for uagtsomt manddrab

Den jagerpilot der forrige år ramte en tilskuer med sit fly i Karup blev i dag frifundet for uagtsomt manddrab

12VoPilot001.jpg

En 64-årig erfaren jagerpilot var tiltalt for uagtsomt manddrab, efter det i marts 2008 gik helt galt, da han skulle køre et lille fly forbi en hangar i forbindelse med en flyveopvisning i Karup Lufthavn.

Her ramte han en 55-årig mand fra Lemvig med vingespidsen. Den 55-årige døde nogle dage senere af sine kvæstelser.

Politiet besluttede at tiltale piloten for uagtsomt manddrab. Politiet mente blandt andet, at flyet kørte for hurtigt, da det skulle i hangar, og desuden var en række sikkerhedsforanstaltninger ikke i orden. Men to af de tre dommere stemte i dag for frifindelse af piloten.

Pilotens forsvarer, Grith Stage havde efter domsafsigelsen følgende kommentar til dommen:

- Han (piloten) blev selvfølgelig lettet over dommen. Det siger sig selv, at det har været en stor belastning at have denne sag hængende over hovedet i 2½ år. Det er fuldstændig urimeligt. Han har været i flyvevåbnet i mere end 40 år og har ikke været involveret i andre ulykker. Så det betød selvfølgelig meget for ham, at han blev frifundet, siger

Siden ulykken er sikkerhedsreglerne under flyveopvisninger i Karup blevet strammet op.