Overrasket af 10 heste på vejen

En 36-årig mand kørte natten til mandag galt i sin bil, da han blev overrasket af 10 heste, der pludselig gik rundt midt på vejen

Udrykning-naer050712_2.jpg

Uheldet skete på Lemvigvej - 2 kilometer vest for Resen ved Struer - klokken kvart i tre natten til mandag.

Den ene af de ti heste døde, da billisten kørte ind i den, men selv slap føreren fra uheldet uden skader.

Hestene var sluppet ud af deres fold fra en gård i nærheden. Politiet fik kontakt med ejeren, der hurtigt fik hestene på plads igen.