Overfaldet efter mislykket røveri

Et offer ville ikke udlevere penge og fik i stedet tæsk.

Politi.dk vaebenskjold_1.jpg

En 62-årig mand fra Ikast fik en træls afslutning på Ikast Musikliv.

Manden var på vej hjem ved midnat mellem fredag og lørdag, da han blev råbt an. En person bag råbte "Money!"

Den 62-årige vendte sig om og så to mænd gå imod ham og råbte "No money" tilbage. Som svar fik han et slag i ansigtet, der ramte ham på venstre øje, hvorefter de to stak af.

- Hvis nogen har set overfaldet, vil vi meget gerne høre fra dem, siger Kristian Larsen fra lokalpolitiet i Herning.

Overfaldet skete lørdag kl 00.05.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.