Overfald og røveriforsøg på gaden

En 44-årig mand blev onsdag aften overfaldet på gaden i Herning. Tre mænd bankede ham og krævede penge.

HerningPolitiSkildt.jpg

Overfaldet på den 44-årige mand fra Herning skete på gågaden - tæt på politistationen. Tre unge mænd standsede manden og gav ham et knutnæveslag i hovedet. Gerningsmændene forlangte at få udleveret mandens penge. Han havde dog ingen penge på sig og fik derfor endnu to slag. Herefter slap den 44-årige fri og løb hen til politistationen. Ifølge Herning politi slap manden med en blodtud. Politiet efterlyser nu vidner til overfaldet.

Signalement af gerningsmændene:

Den ene beskrives som:- Dansk mand- Omkring 190 cm.- 18 - 20 år- Almindelig til muskuløs bygning- Kortklippet, blond hår- Under overfaldet bar han en hvid hættetrøje og mørke cowboybukser

De to andre beskrives som:- Danske mænd- Omkring 170 cm.- 18 - 20 år- Under overfaldet bar de grønne eller sorte hættetrøjer og cowboybukser.

 Politiet kan kontaktes på 114.