OVERBLIK: Landbrugspakken spøger videre for regeringen

OVERBLIK: Landbrugspakken spøger videre for regeringen

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skal på et hastesamråd igen stå på mål for landbrugspakken.

Esben Lunde Larsen skal senere i dag stå til regnskab for landbrugspakken efter en officiel pilotskrivelse fra EU, der stiller spørgsmål ved flere punkter i den omdiskuterede landbrugspakke. Hastesammenrådet sker på baggrund af oppositionens ønske.

Få overblikket over hele forløbet med landbrugspakken, der blev vedtaget sidste år, herunder: 

  •  I hovedtræk betyder den, at randzonerne afskaffes, landmænd må gødske mere, og miljøreguleringen laves om.
     
  • En række forskere advarede i starten af året mod problematiske regnemetoder. Miljøgevinsten ved landbrugspakken var pustet kunstigt op, lød kritikken.
        
  • Det fik kvælstofsagen til at rulle med tvivl om, hvorvidt regeringen gav Folketinget retvisende oplysninger.
        
  • Daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) beskyldes efterfølgende af rød blok for at pynte på tallene i forhold til miljøpåvirkningen.
        
  • De Konservative mistede i slutningen af februar tilliden til ministeren. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviste i første omgang at fyre Kjer, men hun endte efter nogle dage med selv at trække sig.
        
  • Esben Lunde Larsen (V) blev 29. februar udnævnt som ny miljø- og fødevareminister.
        
  • I forbindelse med forhandlingerne om en ny naturpakke kræver De Konservative grønne indrømmelser.
     
  • I en skrivelse til den danske regering lægger EU-Kommissionen op til, at landbrugspakken kan være i strid med både vandrammedirektivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet. Derfor er Esben Lunde Larsen onsdag indkaldt i hastesamråd.    

Kilder: Berlingske, Information og Ritzau.
    
/ritzau/