Over 2000 arter i fare for at uddø: Se antallet i din kommune

Mere end 2.000 plante- og dyrearter i Danmark er truede og i fare for helt at forsvinde. Her kan du se, hvor mange arter der er berørt i din kommune.

1:48
Næsten hvert fjerde pattedyr, der lever vildt i Danmark er truet - en af dem er skovmåren her, som dog har fundet et helle i Feldborg Plantage ved Holstebro. Foto: Kjeld Christensen

Over 2000 arter i Danmark er havnet på Danmarks Naturfredningsforenings røde liste, der dækker over truede dyre- og plantearter. 

Arterne anses for at være truet på kort eller lang sigt, og listen tæller alt fra eksempelvis svampe og insekter til blomster, fugle og pattedyr. 

Blandt andet er odderen, hasselmussen og skovmåre truet. Årsagen er generelt, at arterne mangler levesteder. 

- Nogle arter stiller både meget store og specifikke krav til deres levesteder, og har derudover vanskeligt ved at sprede sig, og dermed opretholde en stor levedygtig bestand, på tværs af landbrugslandskabet. Disse arter er derfor særligt udsatte for at kunne blive truede og dermed rødlistede, siger Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse. 

Herunder kan du se, hvor mange rødlistede arter, der er i din kommune.

I altForsvundetKritisk truetModerat truetSårbarNæsten truet
Thisted203213507761
Struer29108812
Holstebro11515274834
Ringkøbing-Skjern16816356858
Ikast-Brande174113386062
Viborg194412377071
Herning12838284841
Skive13904324558
Favrskov892592746
Vesthimmerland9313183536
Morsø6324191523
Silkeborg269719588996
Lemvig7025142623

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Skovmår trives ved Holstebro

Selvom arterne overordnet er truet, så er der flere, der har fundet et lokalt helle, hvor de trives. Blandt andet skovmåren, der med lidt held kan ses i Feldborg Plantage ved Holstebro.

Her går fritidsfotograf Kjeld Christensen fra Vinderup hver dag på jagt med sit kamera, og det er lykkes for ham finde det lille, sky dyr. 

- Den bor derinde, og når den har unger, så kan du se rundt i kanten, hvordan der hænger fjer fra de fugle, den kommer med, forklarer Kjeld Christensen. 

- Det er fascinerende at gå og kigge på fuglene herude, hvor der er stille og roligt. Og man ser altid noget.

Skovmåren er sky, og den er svær at spotte. Den bor inde i træstammer som denne. 
Skovmåren er sky, og den er svær at spotte. Den bor inde i træstammer som denne. 
Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

Han bruger gerne fire til fem timer hver dag i skoven. 

- Der ikke så mange, der ser skovmåren, men når man først finder den og finder ud af, hvordan den opfører sig, og hvordan man kan komme til den, så er det, at jeg synes, at det er sjovt.