Oddesundbroen lukker i nat

Oddesundbroen lukker i nat

Renovering af Oddesundbroen betyder, at den lukker i nat. (Arkivfoto)

Trafikanter mellem Thyholm og Struer kan ikke krydse Oddesundbroen i nat. Den er lukket fra 00.05 til 05.00.

Oddesundbroen er i gang med en gennemgribende renovering af brodækket, og det er i den forbindelse, at broen er lukket for trafik. Arbejdet omfatter fugtisolering og udskiftning af al belægning. Derudover bliver broen gjort 10 cm bredere end den er nu.

Renoveringen udføres fra april til juli, og betyder at broen vil være lukket ni til 12 nætter. Vejdirektoratet vil løbene oplyse, hvilke nætter det drejer sig om.