Nyt om dokumentarfilmen ”Tangentspilleren”

TV/Midt-Vest journalist Anne Holst Moulvad har lagt sidste hånd på filmen "Tangentspilleren". Den har premiere den 4. februar.

Kr__klaver_darfurnica__2__0.jpg

Det er sjældent der vises en dokumentarfilm i biograferne som er produceret i Midt- og Vestjylland. Det sker nu med filmen "Tangentspilleren", instrueret af Anne Holst Moulvad, som til dagligt arbejder på TV/MIDT-VEST.Filmen er en udløber af hendes sidste film "En stemme for livet" om Herning Kirkes Drengekor som blev set af over 10.000 i biograferne i 2009. - Mine erfaringer fra den første film har gjort det lettere anden gang, men det er stadigt et stort benarbejde der skal til for at lave en film til biograferne, udtaler Anne Holst Moulvad.

 "Tangentspilleren" sætter fokus på en af Danmarks bedste yngre organister, Kristian Marius Andersen.  Hans liv fungerer, når han sidder ved orglet eller klaveret. Her er han en mester, mens han privat har det svært, da han har Aspergers syndrom. Han bliver betegnet som en af sin generations bedste til at improvisere.

Anne Holst Moulvad har de sidste fem år fulgt Kristian Marius Andersen, som i dag er 33 år.- Jeg blev fascineret af Kristians evner som tangentspiller under produktionen af "En stemme for livet", og synes han kunne bære en film selv. Han tryllebinder sit publikum, og den oplevelse vil jeg gerne give videre, siger Anne Moulvad.

 Filmen på 1 time og 23 minutter er produceret af NovaMedia Film og vises i 19 biografer med start den 4. februar.

Læs mere på www.tangentspiller.dk