Ny sygehus-rapport idag

I dag bliver Regionsrådet præsenteret for den nye Cowi-rapport om nyt storsygehus i midt- og vestjylland.

TV/MIDT-VEST sender i dag direkte fra regionsrådssalen i Viborg. I vores udsendelse kl. 12.10 kan du høre politikernes reaktioner på den nye rapport, når regionsrådets pressemøde finder sted.

Cowi-rapporten har undersøgt effekten af et nyt super-hospital i Gødstrup contra en udbygning af Regionshospitalet i Herning midtby. Rapporten skal bruges for at få del i de sidste 10 mia. kroner af regeringens pulje til nyt sygehusbyggeri.

COWI har blandt andet fået til opgave at undersøge hvordan de to placeringer påvirker forholdene for patienter og personale, økonomi, tid, plangrundlag og mulighed for effektivisering.

Den 5. juni bliver rapporten med regionens argumenter sendt til regeringens rådgivende udvalg.