Ny luft til tyve

Tyve med et usædvanligt stort behov for luft, stjal natten mellem onsdag og torsdag en to tons tung kompressor i Hvide Sande.

RingkoebingPolitiSkildt.jpg

Den to tons tunge kompressor blev stjålet fra Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri. Kompressoren er af mærket "Kaeser" og var bygget med hjul under. Tyvene har angiveligt hængt den tunge kompressor bag en bil eller andet køretøj og fjernet den fra stedet.

Kompressoren har en værdi mellem 100.000 og 200.000. Politiet i Ringkøbing hører gerne fra vidner.