Ny ledelse på Morsø Folkeblad

Fredag udpegede bestyrelsen for Morsø Folkeblad en ny daglig ledelse. Det sker efter flere års dårlige økonomiske resultater.

morso.folkeblad001.jpg

Claus Thomsen, der i fire år har været direktør og chefredaktør, forlader med øjeblikkelig virkning Morsø Folkeblad. I stedet er salgschef Kim Sangild udnævnt til administrerende direktør, mens den tidligere chefredaktør Leif Kristiansen vender tilbage til posten som øverste ansvarlige for det redaktionelle indhold i avisen.

Den økonomiske nedtur begyndte for alvor, da Morsø Folkeblad  fejl-investerede 70 millioner kroner i et nyt trykkeri. Et trykkeri, som avisen tidligere i år så sig nødsaget til at sælge. Flere medarbejdere blev i den forbindelse afskediget.

- Det kan jo ikke undgås, at vi er presset i den situation, når vi har mistet vores egenkapital. Det gør jo at vi har en form for efterveer, så vi skal op på hesten igen, siger den nye administrerende direktør Kim Sangild til TV/MIDT-VEST.