Ny konkurs på Mors

Redningsplan for Danfold slog fejl - 50 ansatte mister deres arbejde.

Industrien i Morsø Kommune er blevet ramt af en ny konkurs.

Nykøbing-virksomheden Danfold, der var Europas førende producent af skuffesider i fyrretræ, er gået konkurs, og omkring 50 medarbejdere mister deres arbejde, skriver Dagbladet Børsen.

Danfold var noteret på First Northbørsen og gik i betalingsstandsning den 12. maj. Herefter forsøgte man at finde 10-12 millioner for at sikre selskabets overlevelse - men uden held. Danfold blev grundlagt i 1978.

 Morsø Kommune har tidligere mistet andre store arbejdspladser - blandt andre møbelvirksomheden Bodilsen, der gik konkurs i 2009.