Ny direktør i Lemvig-Thyborøn Håndbold

Lemvig-Thyborøn Håndbold ansætter Flemming Gade Nielsen som ny direktør.

Lemvig Haandbold.jpg

Flemming Gade Nielsen er ny direktør i Lemvig-Thyborøn Håndbold, det skriver Holstebro Dagblad. Den tidligere vicedirektør i Vestjysk Bank, skal fra den 15. oktober optimere arbejdsgangene og være med til at strømline organisationen. Samtidig bliver han en del af klubbens sportslige udvalg.

- Jeg har sagt ja til opgaven, fordi jeg gerne vil hjælpe Lemvig-Thyborøn Håndbold, når de nu er kommet i den situation, at den tidligere direktør fik nyt job. Jeg synes, det vil være spændende, og da jeg jo nu har været uden job i et stykke tid, har jeg tid til at tage dette arbejde. Det er kun på deltid, og det er en tidsbegrænset periode, siger Flemming Nielsen til Holstebrio Dagblad.

Hans ansættelse hos Lemvig-Thyborøn Håndbold varer til 1. maj 2016. Flemming Nielsen er i forvejen formand for Lemvig Golfklub, hvor han også fortsætter.