Ni får fundet døde på mark

Politiet efterforsker dyreværnssag fra Salling.

Politiet gjorde torsdag eftermiddag en ubehagelig opdagelse på en mark ved Roslev.

På marken fandt betjentene ni døde får, og et andet var i så dårlig stand, at det blev nødslaget af en tilkaldt dyrlæge. Tre af de døde dyr blev obduceret, og i deres maver fandt dyrlæge plastic-stykker, der kunne tyde på, at fårene havde forsøgt at spise af nogle halmballer, der er pakket ind i plastic.

Flere af dyrene havde tilsyneladende ligget døde på marken i længere tid, da de næsten var helt skelletterede, oplyser lokalpolitiet i Skive.

Politiet besøgte stedet efter flere henvendelser for borgere, der havde lagt mærke til, at noget var helt galt på stedet. Fårene gik ude, og meget tyder ifølge politiet på, at de har manglet foder. Fårenes ejer er afhørt, men endnu ikke sigtet i sagen. Politet venter på en erklæring fra dyrlægen.