Navn frigivet ved Elia-dødsulykke

Den unge mand, der i weekenden omkom i Kunstværket Elia, er den 21-årige Mads Engel Lauritzen.

Elia, Birk, Cronhammar

Det var den 21-årig Mads Engel Lauritzen, der mistede livet, efter han løb om kap med vennerne op ad skulpturen Elia ved Herning. Han kom fra Slagelse men havde bopæl i Tjørring.

Ulykken skete, da fem unge mennesker mellem 20 og 24 år løb om kap op ad trapperne på skulpturen.

Skulpturen Elia, der ligger i Birk ved Herning, er ti meter høj og har store trappetrin. Bag hegnet på toppen af skulpturen er der et dybt hul ned i jorden, og det vidste den 21-årige ikke.

Han sprang over hegnet og troede, der var en platform på den anden side. Det er der ikke, og derfor faldt han 10 meter ned i den skakt, der er i midten af kunstværket.