Muskelhund lever stadig - OVERBLIK

Den hund der den 11. april gik til angreb på en hest med rytter lever stadig. Ejeren vil ikke lade den aflive uden ny undersøgelse.

16-04-09hund.jpg

Hunden af typen Staffordshire Bullterrier gik pludselig til angreb på en hest med rytter under en gåtur den 11. april. Siden har hunden været i både mediernes og politiets søgelys.

Hunden blev undersøgt af en dyreadfærdsbehandler kort efter overfaldet, og hun vurderede at hunden skulle aflives. Men så viste det sig at hundens retmæssige ejer, en sjællandsk kvinde ikke ville have den aflivet.

Da politiet fandt ud af, at hunden stadig levede, blev den konfiskeret i sidste uge med henblik på aflivning. Men nu er sagen så endnu en gang blevet udskudt.

Kræver ny undersøgelse

Den kvindelige ejer af hunden kræver en ny undersøgelse, og det har hun ret til ifølge loven. Først derefter kan politiet foretage en vurdering, og beslutte om hunden skal aflives eller leve videre. Politiet håber at der kan komme en endelig afklaring på sagen i løbet af næste uge. Hør jurist ved Midt- og Vestjyllands Politi, Søren Riis Andersen, forklare om udviklingen her:

1:06