Motorcyklist mistede livet

En 30-årig mand fra Viborg-egnen mistede torsdag aften livet i en ulykke.

En 30-årig motorcyklist fra Viborg-egnen mistede i aften livet i en færdselsulykke i Silkeborg. På Østre Ringvej overså en 77-årig mand fra Silkeborg motorcyklisten, der ramte ind i højre side af den svingende bil. Føreren af motorcyklen blev dræbt på stedet, mens den 77-årige bilist slap uskadt fra sammenstødet.

Politiet ved endnu ikke, hvornår navnet på motorcyklisten kan offentliggøres.