Mindre brand i skovareal nær Brande under kontrol

Brand & Redning MidtVest er lørdag eftermiddag rykket ud til en naturbrand mellem Brande og Ejstrupholm.

Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Et skovareal på størrelse med en halvstor parcelhusgrund er lørdag eftermiddag gået op i røg. Beredskabet modtog lørdag eftermiddag kl. 14:30 en anmeldelse på en skovbrand nær Lundfodvej mellem Brande og Ejstrupholm. 

Der kan have ligget en flaske, som kan have været årsag til det. Det er i hvert fald ikke et cigaretskod, for det ligger arealet for langt væk fra vejen til.

Jan Johnsen

- Da vi kommer frem brænder det over samtlige 400-500 kvadratmeter, fortæller Jan Johnsen, der er indsatsleder hos Brand & Redning MidtVest.  

Arealet, som flammerne har haft fået fat i, er på størrelse med en halvstor parcelhusgrund. Ti minutter efter ankomsten havde brandvæsnet flammerne under kontrol.

- Branden er slået ned, men i og med at jorden er meget blød, skal vi have tjekket, om der er nogle ’ild-lommer’, fortæller Jan Johnsen.

Tale om naturbrand

Hvad der er årsag til branden er endnu ukendt. Indsatslederen er dog ikke i tvivl om, at der er tale om en naturbrand som følge af det varme, tørre vejr.

- Der kan have ligget en flaske, som kan have været årsag til det. Det er i hvert fald ikke et cigaretskod, for det ligger arealet for langt væk fra vejen til, siger Jan Johnsen.

Læs også Pas allerede nu på: Rekordmange naturbrande i 2018 får beredskabet til at advare

Brand & Redning MidtVest har rykket ud til flere naturbrande på det seneste. Han kan ikke afvise at skulle rykke ud til flere, og derfor lyder opfordringen at folk skal være opmærksomme i naturen.

Indsatslederen regner med, at det sidste slukningsarbejdet vil være overstået omkring kl. 16:30.