Midt- og Vestjylland får flest nye arbejdspladser

Regeringen flytter med omlægningen af Skat 1.500 arbejdspladser udenfor hovedstaden. 330 af dem placeres i landsdelen.

Midt- og Vestjylland er den landsdel, der får flest nye arbejdsplader.
Midt- og Vestjylland er den landsdel, der får flest nye arbejdsplader.

Hele 330 nye stillinger placeres i Midt- og Vestjylland. Det er klart den landsdel, der får flest arbejdspladser. 

Mens Administrations- og Servicestyrelsen flyttes til Herning, og 230 arbejdspladser bliver til 270 arbejdspladser, bliver der i Struer oprettet 50 nye arbejdspladser. I Ringkøbing tilføres hele 170 nye arbejdspladser, mens Silkeborg får tilført 70 nye arbejdspladser, og også i Thisted kommer der 50 nye arbejdspladser. 

- Det er meget positivt, at vi får placeret så mange nye arbejdspladser i landsdelen, siger Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen.

Midt- og Vestjylland kan løfte opgaven

At så mange arbejdspladser skyldes dels en politisk beslutning, om at sikre et Danmark i bedre balance med en mere jævn fordeling af arbejdspladser. Men ifølge Torsten Schack Pedersen er det ikke en tilfældighed, at det netop er den midt- og vestjyske landsdel, der får flest nye arbejdspladser.

- Man har tidligere vist sig at være i stand til at rekruttere meget, meget dygtige folk i området, siger han.

Desuden understreger han, hvor stor en nyhed, det her er for de byer, der får nye arbejdspladser:

- For en kommune som Thisted betyder det utrolig meget med 50 nye arbejdspladser. 

1:23
Ifølge Venstres landdistriktsordfører er der gode erfaringer med at udflytte statslige arbejdspladser.