Merrild: Glæder sig over hamp-nyhed

Formanden for Landbrug & Fødevarer glæder sig over udsigten til at danske landmænd må begynde at dyrke hamp til medicinsk brug. På forsøgsbasis.

Martin_Merrild.jpg

Det var en overrasket, men glad Martin Merrild, der torsdag aften fik overbragt nyheden om at regeringen tilsyneladende vil give grønt lys for at daske landmænd må begyndte at dyrke hamp til medicinsk brug. På forsøgsbasis.

- Det har jeg ikke hørt noget om. De (regeringen, red) har været så afvisende. Men det har været på vores dagsorden, både politisk og folkeligt, i flere år, fortæller formanden for Landbrug & Fødevarer, til TV MIDTVEST, og uddyber.

- På et eller andet tidspunkt skal det jo i gang. Og så ville det da være underligt, hvis vi skulle importere de råvarer fra udlandet. Dyrkning af hamp kræver et rigtigt godt kontrolsystem, og det har vi rigtig godt styr på i Danmark, siger Martin Merrild.

Han ser ikke en kæmpestor ny indtægtskilde foran landbruget, men alligevel vil det styrke erhvervet, vurderer han. 

- Det revolutionerer ikke landbruget, men det er en ny mulighed for at vi kan vise, hvad vi kan.