Mangler frivillige til unge flygtninge

Røde Kors holder informationsmøde for at finde lokale hjælpere til flygtninge i Thy.

Dansk Røde Kors har problemer med at finde frivillige, der vil fungere som repræsentanter for de uledsagede børn og unge på flygtningecentrene i Vestervig og Agger.

Der bor 92 flygtninge på de to centre i Thy - 50 af dem mangler stadig en repræsentant, og derfor holder Dansk Røde Kors tirsdag aften et informationsmøde i Thisted. Det er fjerde gang, Røde Kors holder informationsmøde for at finde lokale frivillige.

Røde Kors stiller professionelle hjælpere til rådighed for de flygtninge, som ikke får en frivillig hjælper - men de profesionelle får sjældent opbygget det samme tillidsforhold til de unge.

De frivillige fungerer blandt andet som besiddere under møder i de unges asylbehandling.

Eksternt link - læs mere om ordningen på Røde Kors´hjemmeside.

Projektleder Niels Christiansen fra Asylafdelingen i Dansk Røde Kors giver her sit bud på, hvorfor der mangler frivillige:

01:07 Luk video