Mange billister gik i politiets spritfælde

2730 bilister blev tjekket i sidste uges spritrazzia.

Spritrazzia.jpg

Politiet har nu gjort op, hvor mange bilister gik i fælden i sidste uges spritkontrol. I alt tjekkede Midt- og Vestjyllands Politi 2.730 køretøjer og i 105 tilfælde var der bid. De blev alle sigtet for et eller flere forhold.

Hovedformålet med kontrollen var at fange sprit- og narkopåvirkede bilister. Og de fyldte også godt op på notatblokken. Politiet standsede 4, der var påvirket af narko eller medicin og 38 alkoholpåvirkede.

- 38 spritbilister er for mange. Der er ikke nogen derude, der ikke ved, de ikke må køre, når de har drukket. Så det er noget man vælger, ikke noget man kommer til, siger leder af færdselspolitiet i Midt- og Vestjylland John G. Christensen.

Mange forskellige overtrædelser

Udover sprit- og narkoforseelser var der også mange andre overtrædseler af færdelsloven i løbet af ugen:

- 2 kørte i frakendelsestiden- 5 havde aldrig taget et kørekort- 44 kørtee uden sele- 2 havde ikke spændt børnene fast - 5 talte i håndholdt telefon- 4 havde fejl på bilen- 32 øvrige

Sidste uges aktion bliver da heller ikke den sidste.

- Vi kommer igen. Det står næsten på kalenderen, siger John G. Christensen.