Mand forsøgte at kvæle kæresten

Mand forsøgte at kvæle kæresten

En 33-årig mand fra Spøttrup-egnen er varetægtsfængslet tre uger. Manden er sigtet for at have mishandlet kæresten. Blandt andet med forsøg på kvælning.

Der er tydelige mærker på halsen på en kvinde, der angiveligt i flere omgange og gennem længere tid har været udsat for mishandling af sin kæreste, en 33-årig mand fra Spøttrup-egnen.

Manden blev ved middagstid i dag fremstillet i grundlovsforhør. Politiet har sigtet manden for kvalificeret vold. Den 33-årige blev varetægtsfængslet i tre uger frem til den 27/6.

Selvom manden angiveligt har klemt kæresten om halsen, har retsmedicinere vurderet, at kvinden ikke umiddelbart har været i livsfare. Derfor slipper manden sandsynligvis for at sagen får karakter af forsøg på manddrab, men i stedet den noget mildere sagstype, kvalificeret vold.

Politiet oplyser, mishandlingerne har stået på gennem længere tid.