Lydens by nu også sovsens by

Struer fik i dag nyt vartegn: To flasker sovs!

Sovsen - en med whisky og en med bearnaise - står foran Jensens Køkken lige på vejen ind i Struer.

Inde på virksomheden spytter de sovs ud - bogstaveligt talt i lange baner. 60 millioner flasker sovs har foreløbigt forladt produktionsbåndet siden år 2000.

Hos Jensen's Køkken laver de ikke kun sovs på flasker. De skærer også bøffer til bøfhuset, laver spareribs og hot-wings, salater og dressing, færdigretter og så altså sovs - masser af sovs. Mellem 15 og 18 millioner liter er det blevet til.

Så derfor kunne borgmesteren i dag indvie det nye vartegn. Dermed er lydens by nu også lidt sovsens.