Litauisk kvinde anholdt for sukkertyveri

Et litauisk par blev i går taget i at stjæle madvarer fra en Superbest i Herning. Kvinden blev anholdt, mens manden stak af.

Ny politibil, udrykning150713.jpg

En 29-årig kvinde fra Litauen sidder i dag i arresten i Herning. I går aftes blev hun og en mand taget i at stjæle sukker og andre madvarer fra Superbest i Herning.

Det var en butiksdetektiv, der via overvågningsbilleder opdagede det langfingrede par. Da de blev konfronteret med det, stak manden af og selvom butiksdetektiven løb efter ham, lykkedes det manden at stikke af. Kvinden derimod blev derimod tilbageholdt med alle tyvekosterne.

Kvinden vil nu sandsynligvis blive udvist fra landet.