Voldsom brand hærgede Ikast: Lejlighed udbrændte totalt mens værtshus er røgskadet

En kraftig brand ramte tirsdag eftermiddag et ældre lejlighedskompleks på gågaden i Ikast. Ingen mennesker kom til skade ved branden.

Brand og Redning Midtvest kom torsdag på arbejde, da der udbrød brand i taget på et korntørringsanlæg.
Brand og Redning Midtvest kom torsdag på arbejde, da der udbrød brand i taget på et korntørringsanlæg.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Kort efter klokken 14 kom første melding fra Brand og redning MidtVest. Brand i en etageejendom i det centrale Ikast. Det var en ældre bygning på gågaden i byen der blev ramt. Også et nærliggende værtshus fik røgskader som følge af den voldsomme brand. Lejligheden hvor ilden opstod udbrændte totalt mens flere andre lejligheder ifølge indsatsleder Henrik Dam Sørensen er ubeboelige. Indsatslederen fortæller, at det ifølge beboeren i den udbrændte lejlighed var en Bio Oliebrænder, der var årsag til branden. 

Efterfølgende brugte beredskabet flere timer for at få slukket branden. Et arbejde der krævede mange folk, grundet den ældre bygning. 

- Det var en voldsom brand, bygningen er gammel og fyldt med gipsplader og beklædninger der gør, at ilden kunne sprede sig lynhurtigt. Det har gjort det besværligt for os, hvilket gjorde vi prioriterede at have mange folk tilstede for at få det under kontrol, fortæller indsatsleder Henrik Dam Sørensen fra Brand og redning MidtVest til TV MIDTVEST. 

Kort efter klokken 17 tirsdag vurderede indsatslederen at man var færdig med efterslukningen på stedet i løbet af et par timer.