Kvinde skyld i ulykke: Lavede vanvittig overhaling på motorvejen

Utålmodighed var skyld i en mindre ulykke på Herningmotorvejen.

en kvinde er sigtet i en trafikulykke, fordi hun lavede en overhaling venstreom. Foto: Nicolaj Bøndergaard Madsen, TV MIDTVEST

Omkring klokken 18 onsdag aften var en kvindelig bilist skyld i et mindre sammenstød mellem to biler på Messemotorvejen ved Herning.

Da hun igen trækker ud i venstre vejbane, snitter hun den anden bil, som rammer autoværnet.

Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi

Begge biler kom kørende i vestlig retning. Den ene part trak ikke ind, men fortsatte med at køre i køre i overhalingssporet. Det blev kvinden i den anden bil irriteret over, og derfor gassede hun op og laver en overhaling indenom, så hun kunne komme forbi.

- Idet hun overhaler indenom, kommer hun ikke langt nok frem foran den anden bil, og da hun igen trækker ud i venstre vejbane, snitter hun den anden bil, som rammer autoværnet, siger Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Læs også Udrykningskøretøj involveret i ulykke i Holstebro

Ingen af de to personer i bilerne kom noget til, men det ene spor har været spærret, så Politiet har kunne arbejde på stedet, uden risiko for at blive påkørt.

- Det er fuldstændig vanvittigt at lave sådan en overhaling. Hun bliver sigtet efter færdselslovens regler, siger Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Der er sket materiel skade på begge de involverede biler.