Lars Rasmussen træner i Stoholm?

Stoholm mangler en træner. Lars Rasmussen mangler en klub at træne. De to parter kan være ved at finde sammen.

Lars Rasmussen har mødtes repræsentanter fra 1. divisionsklubben Stoholm. Det erfarer TV/MIDT-VEST.

Lars Rasmussen og klubben har angiveligt snakket om mandskabet i Stoholm samt det sociale liv i klubben og truppen.

De to parter har fælles interesser, da 1. divisionsklubben mangler en træner til sit herrehold næste sæson, efter at klubbens træner gennem fem sæsoner, Peter Laursen, takkede nej til at forlænge sin kontrakt med klubben.

Lars Rasmussen mangler også en klub at træne næste sæson.

- Det er korrekt at jeg leder efter en klub at træne, og jeg kan bekræfte, at jeg er i dialog med flere klubber, men jeg har endnu ikke besluttet hvor, jeg er træner næste år, fortæller den tidligere Team Tvis Holstebro profil til TV/MIDT-VEST.

Lars Rasmussen vil dog hverken be- eller afkræfte rygterne om, at han har holdt møde med repræsentanter fra håndboldklubben i Stoholm. Til gengæld fortæller han, at han regner med at have navn på sin nye arbejdsgiver i løbet af denne eller næste uge.

Heller ikke Stoholm IK har ønsket at kommentere rygterne.