To landsholdsspillere til TTH

To landsholdsspillere til TTH

Team Tvis Holstebros damehold henter forstærkninger til næste års trup. To nye spillere blev præsenteret torsdag eftermiddag.

Tilskuerne i Gråkjær Arena skal næste år vænne sig til navnene Nathalie Hagman og Silje Solberg. Begge er A-landsholdsspillere fra henholdsvis Sverige og Norge.

Nathalie Hagman er venstrehåndet og kan både spille højre back og højre fløj. Men Team Tvis Holstebro har denne sæson lidt under savnet af Louise Burgaard på højreback, hvorfor Hagman forventes primært at blive brugt som bagspiller i den kommende sæson.

Den 22-årige svensker skifter til Team Tvis Holstebro fra svenske Lugi HF. Udover at Hagman i 2010 var topscorer ved ungdoms-VM, endte hun også som topscorer i den svenske liga i både 2011 og 2012.

23-årige Silje Solberg er norsk landsholdsmålmand og var i 2012 med til at vinde EM-sølv med Norge. Hun er udset som erstatning for den danske landsholdsmålmand Sandra Toft, som forlader klubben til sommer - formentlig sætter Toft kursen mod netop Norge, hvor storklubben Larvik venter.

Se YouTube-video med Nathalie Hagman her:

 

Nathalie Hagman