Landsholdet spiller i Holstebro

Jan Pytlick og landsholdsspillerne glæder sig til at spille EM-kval i Holstebro.

Kvindelandsholdets vej til EM i Holland til næste år går over Holstebro.

Landsholdet spiller det første opgør i kvalifikationen mod Slovakiet i Gråkjær Arena den 19. oktober, og landstræner Jan Pytlick siger, at både han og spillerne er ovenud begejstrede for at skulle spille i det vestjyske.

Kvindelandsholdet har tidligere optrådt i den nye håndboldarena i Holstebro. Skærtorsdag vandt holdet 28-25 over Rusland.

Intens atmosfære

- Vi nød virkelig at spille i Holstebro nyes arena. Dels fordi hallen med sin enestående arkitektur skaber en dejligt intens atmosfære, dels fordi publikum jo fra Team Tvis Holstebros kampe er vant til at optræde både medlevende og håndboldkyndigt, siger Jan Pytlick i en pressemeddelse.

Danmark skal i alt spille seks kampe i turneringen, og møder ud over Slovakiet møder holdet Italien og Kroatien. De to bedste hold kvalificerer sig til slutrunden i Holland.