Landmand druknet i mælketank

Landmand druknet i mælketank

En landmand er torsdag fundet død. Han er tilsyneladende druknet i en mælketank på sin gård (opdateret).

En 39-årig landmand fra Strellev sydøst for Lyne er druknet i en mælketank. Det skriver JydskeVestkysten.

Torsdag morgen blev mælketanken tømt, hvorefter den 39-årige mand er kravlet ned i den - formentlig i forbindelse med noget inspektion. En automatisk rensningsproces med syre og vand er gået i gang, og manden er ikke nået op af tanken i tide.

Arbejdstilsynet er tilkaldt, og de forsøger nu at klarlægge de nærmere omstændigheder ved dødsfaldet.