Kvinde død ved brand

En 89-årig kvinde er død efter en brand i sit hjem i Nykøbing.

nykobingbrandbilleder.jpg

Politi og brandvæsen blev torsdag kl. 18.22 kaldt til en brand på Drosselvej i Nykøbing. I huset var en 89-årig kvinde, som er død ved branden.

Vagtchef Jørgen Christensen ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at kvinden er død af røgskader.

- Branden og dødsfaldet er formentlig opstået og sket i forbindelse med rygning. Der er intet, som tyder på at der er tale om en forbrydelse, siger vagtchefen.

I følge politiet har huset på Drosselvej ikke været overtændt, men det er sod- og røgskadet på grund af branden.

Politiet har afspærret huset, og mandag skal kriminalteknikere undersøge brandstedet.